Tekst og tekstindstillinger
Trods de mange grafiske muligheder i Teksteditoren er den primære grund til at anvende titler ofte den tekst, de indeholder. Editoren indeholder derfor flere specialiserede indstillinger til at hjælpe dig med at sikre, at du får din tekst til at se ud, præcis som du ønsker. Tekstoperationerne, som vi vil se på herunder, omfatterr:
· Redigering af teksten
· Ændring af skrifttype, skriftstørrelse og stil
· Indstilling af tekstjustering og tekstflow.
· Kopiering og indsætning af tekstegenskaber
De mest interessante områder i Teksteditoren, når det gælder arbejdet med tekst, er redigeringsvinduet og menuen Tekstindstillinger. Når du vil give et tekstlag stil, kommer afsnittet Udseender i Forudindstillingsvælgeren og menuen Indstillinger for udseende også ind i billedet.
Når du trækker i et tekstlag, skal du, som beskrevet andetsteds, være omhyggelig med at klikke på kanten af kontrolrammen. Hvis du klikker inde i den, aktiverer du tilstanden Tekstredigering. For de operationer, der beskrives her, er tilstanden tekstredigering dog netop det, vi ønsker. I et nyoprettet tekstlag vil tilstanden tekstredigering være slået til. Du kan begynde at skrive med det samme, hvorved den nye tekst overtager standardtekstens plads.
Hvis du vil aktivere redigering i et eksisterende tekstlag, skal du klikke et vilkårligt sted inde i kontrolrammen. Tilstanden tekstredigering bliver aktiv, og for at spare dig for et trin, der ellers ofte er nødvendigt, bliver al eksisterende tekst i laget automatisk markeret. Som sædvanlig er markeret tekst fremhævet.
Et tekstlag med al tekst markeret. Fra venstre mod højre giver redskaberne til tekstredigering, der vises i menulinjen ovenfor, mulighed for formgivning af bogstaver (fed, kursiv, understreget), tekstopstilling og tekstflow samt skrifttypenavn og -størrelse. I tilstanden tekstredigering har musepilen over laget ‘I-bjælke’-form som vist her.
Hvis du vil ændre selve teksten, skal du blot begynde at skrive. Den fremhævede tekst forsvinder og teksten, som du skriver, overtager dens plads. Mens du skriver, angives det nuværende indsætningspunkt (stedet i teksten, hvor nye bogstaver indsættes) med en lodret linje.
Hvis du vil tilføje ny tekst uden at miste den, der allerede var der, skal du klikke på det ønskede indsætningspunkt efter at have anbragt laget i tilstanden tekstredigering, eller du skal benytte piletasterne til at maøvrere med det ønskede indsætningspunkt.
Du kan også nøjes med at fremhæve (og derved erstatte) dele af teksten, før du skriver. Hold musetasten nede, mens du bevæger markøren hen over teksten, eller hold Shift nede og brug piletasterne. Du kan klikke tre gange for at vælge al tekst i laget eller dobbeltklikke på et ord for kun at vælge dette ord. Endelig kan du bruge musen eller piletasterne som netop beskrevet, hvis du vil markere al teksten i laget igen, eller benytte standardgenvejen Ctrl+A.
Den øverste undermenu, Indstillinger, er gruppen af kontrolknapper til redigering og formgivning af indholdet i det aktuelle tekstlag.
Brug tekstfeltet
I tilfælde hvor det er svært eller umuligt at komme til at redigere teksten i redigeringsvinduet, giver tekstfeltet i menuen dig en anden nem måde at vælge og redigere din tekst på. Dette er fremgangsmåden, hvis teksten i markørpositionen er uden for skærmen, hvilket kan forekomme, når der er animationer involveret. Tekstfeltet kan udvides til at fylde op til tre linje, mens du skriver, og tilføjer derefter en rullebjælke, hvis du skriver flere linjer.
Formgivning af fremhævet tekst
Du kender sikkert de fleste af Teksteditorens tekstkontroller fra lignende kontroller i andre programmer. De, der kun gælder for den fremhævede tekst, er følgende:
Formgivning af skrifttype: Hvis du vil aktivere eller deaktivere egenskaberne fed, kursiv eller understreget for den markerede tekst, skal du benytte kontaktknapperne i menulinjen eller standardgenvejene på tastaturet Ctrl+B, Ctrl+I og Ctrl+U. Knapperne lyser op, når deres respektive stilindstilling er aktiv.
Skrifttypenavn: Dine titler er det perfekte sted at eksperimentere med flotte skrifttyper til skærmen, så du vil sikkert benytte denne rullemenu ret ofte. Hvis du har mange skrifttyper på din computer, kan listen være ret lang. For at lette navigationen kan du trykke på det første bogstav i skrifttypenavnet, hvorved du kommer direkte til den tilsvarende alfabetiske position i listen. Klik på skrifttypen, du ønsker, eller gå til navnet ved hjælp af op- og ned-piletasterne, og tryk Enter.
Hvis du vil vælge en skrifttype, kan du åbne rullemenuen og klikke på den, du ønsker. Skrifttypen anvendes kun på den markerede tekst.
Skriftstørrelse: Teksteditoren giver flere metoder til at indstille skriftstørrelsen. Du kan skrive en nye værdi direkte i redigeringsfeltet for skriftstørrelse (op til 360) eller bruge pilen i rullemenuen ved siden af for at vise listen af størrelser. Længere til højre ændrer knapperne Formindsk skriftstørrelse og Forstør skriftstørrelse længden af de mellemrum, der øges, efterhånden som skriftstørrelsen vokser.
Kopiering og indsætning af tekststil
I både tekst- og formlag kan du kopiere udseender fra et lag til et andet uden at åbne afsnittet Udseender i Forudindstillingsvælgeren. Dette gøres ved at højreklikke i kontrolrammen i redigeringsvinduet og bruge pop-up menuens kommandoer Kopiér egenskaber og Indsæt egenskaber.
I et tekstlag kopierer denne operation også skrifttypenavnet, størrelsen og stilen fra et lag til et andet. Den virker også på delvise markeringer inde i eller mellem tekstlag.
Tekstjustering
Teksteditoren indeholder en standardmenu med justeringsindstillinger for titler med flere linjer tekst. Standardindstillingen for nye tekstlag er midterjustering (Centrering i rullemenuen), hvor hver separat linje er vandret centreret på den ledige plads. De øvrige indstillinger er Justér til venstre, Justér til højre og Lige margener.
Tekstflow
For at tage hensyn til varierende konventioner inden for forskellige sprog med hensyn til skriveretningen for tekstlinjer og for at have den størst mulige fleksibilitet i det grafiske design tilbyder Teksteditoren en menu med otte indstillinger for tekstflow. Disse indstillinger, som arbejder sammen med de netop beskrevne justeringsindstillinger, påvirker ikke blot måden, hvorpå teksten vises, men også betydningen af standardtaster som Home og End.
Som forklaret under Forudindstilling af udseender kan fremstillingen af tekst- og formlag ændres ved at anvende Udseender fra Forudindstillingsvælgeren. I et delvist markeret tekstlag vil anvendelse af et udseende kun påvirke den fremhævede tekst. I princippet kan du give hvert enkelt tegn i din titel sit eget udseende.