Baggrundsindstillinger

Til forskel fra forgrundslagene i en titel vises det specielle baggrundslag ikke i Listen over lag, og det kan ikke ændres i redigeringsvinduet. I stedet sættes baggrundsindstillingerne i menuen Baggrundsindstillinger.

Avid Studio image001 Baggrundsindstillinger

Menuen Baggrundsindstillinger giver dig mulighed for at skabe baggrunden til en titel. Det lille preview-område fungerer som en knap for Farvevalg og også som et dropområde for videoer og billeder fra biblioteket. Her er menuen Billedforhold blevet åbnet ved at klikke på knappen lige ovenover.

Standardbaggrunden for en titel er fuldstændig gennemsigtig. Hvis din titel dukker op på et af de øvre spor i projektets tidslinje, vil alt video- eller andet visuelt materiale på sporene nedenunder være synlige bag titlens forgrund.

For at oprette en massiv eller hældende baggrund skal du klikke på preview af baggrundsområdet. Herved hentes et farvevalgsvindue frem, der også forsyner dig med en pipette, som giver dig mulighed for at opsamle en farve hvor som helst i Teksteditorens vindue.

Du kan vælge en hældende baggrund ved at klikke på fanen Gradient øverst i farvepaletten. Der kan indstilles ekstra gradientmarkører ved at klikke en gang neden under bjælken for gradientangivelse. Du kan fjerne gradientmarkører ved at trække dem lodret ud af bjælkeområdet.

Hvis du vil benytte video eller et stillbillede som din baggrund, skal du trække elementet ned fra afsnittene Videoer eller Billeder i biblioteket og slippe dem i området til preview af baggrund, der også fungerer som en dropzone.

Hvis du vil gøre baggrunden gennemsigtig, skal du placere skyderen for uigennemsigtighed et vilkårligt sted mellem fuldstændig gennemsigtig (helt til venstre) og fuldstændig uigennemsigtig. Dobbeltklik på skyderen for at vende tilbage til fuld uigennemsigtighed.

Hvis du vil nulstille baggrunden til standardtilstand (uden baggrund), skal du klikke på knappen Papirkurv.

Baggrundsindstillinger