Montage
| ||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||
Avid Studios Montage er en metode, der gør det muligt for dig at forbedre dine film med effekter fra lageret som f.eks. diasshow, animation og redigering i flere spor. Du har adgang til adskillige skabeloner, som er professionelt designede sekvenser, der har en øjeblikkelig virkning på dine produktioner. Skabelonerne er grupperet i matchende temaer, så det sammen med skabelonernes tekniske finesser også er let at bibeholde et konstant udseende.
Men de færdige skabeloner er kun halvdelen af, hvad Montage har at byde på. Den anden halvdel er brugerdefinering. Montageskabeloner kan indeholde flere forskellige slags brugerdefinerede data, herunder video, tekster og billeder.
Montage i biblioteket
Skabeloner er grupperet efter tema i Montageafsnittet i biblioteket. Hvert tema består af et sæt skabeloner, der kan tilføjes til dit projekt som ”Montageklip”. Du kan lave flotte, visuelt ensartede sekvenser, der integrerer kunstnerisk udformet tekst og animationer med dine egne billeder og videoklip.
Montagetitler vs. standardtitler
Selvom du kan lave smarte “titler” ved hjælp af Montageskabeloner, er disse ikke de samme som dem, der laves i Tekstditoren. Hver enkelt har sine særlige styrker.
Montageskabeloner er lettere at anvende og kan bidrage med effekter, som ikke er tilgængelige for almindelige titler. På den anden side giver Teksteditoren dig større kontrol over titlernes udseende og animationen af deres grafiske elementer.
Skabelonsamlingen
Alle skabelonerne i bibliotekets Montageafsnit er designet til at dække de typiske behov i en præsentation. Inden for hvert tema er de tilgængelige skabeloner designet til at komplementere hinanden, når de benyttes i samme projekt.
Skabeloner i bibliotekets Montageafsnit. Nogle detaljer er vist (f.eks. tilstedeværelsen af billedtekster), og nogle er udeladt (f.eks. vurderinger), alt efter bibliotekets aktuelle indstillinger.
F.eks. indeholder de fleste temaer en åbningsskabelon og en tilsvarende afslutningsskabelon. Mange skabeloner giver også en eller flere overgangsskabeloner til overgange fra et videoklip eller billede til et andet.
Montage i dit projekt
Det første skridt ved brugen af en valgt skabelon er at trække den hen på tidslinjen i dit projekt. Her betragtes Montageskabelonen som et normalt selvstændigt videoklip. Dobbeltklik på montageklippet for at åbne Montageeditoren, hvor du kan brugerdefinere dit klip ved at udfylde de tomme steder i skabelonen.
Hver skabelon definerer en video eller grafisk sekvens med blanke felter, som skal udfyldes af dig. De tilgængelige brugedefineringer kan antage forskellige former. F.eks. har de fleste skabeloner en eller flere felter til videoklip eller billeder. Mange skabeloner giver dig mulighed for at tilføje tekst til titler, og nogle har yderligere parametre for andre specielle egenskaber.