Medieredigering: Effekter
| ||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||
Avid Studio har tre medieeditorer, en til video, en til billeder og en til lyd. Deres generelle funktioner beskrives under Oversigt over medieredigering.
En af hovedfunktionerne i de tre medieeditorer er at tilbyde to grupper af brugbare add-on-værktøjer: Korrektioner og Effekter sammen med den specialiserede funktion Panorering-og-zoom, som kun findes i Billededitoren.
Se venligst Lyd og musik for specifik information om lydkorrektioner og -effekter.
Arbejde med visuelle effekter i Billededitoren. Flere grupper af effekter er oplistet øverst. I midten vises et billede i preview med de anvendte effekter. Parametre til tilpasning af disse er tilgængelige til højre. Nederst finder du transportfunktioner og en tidslinje, som ved hjælp af keyframing understøtter animering af effekterne.
Værktøjerne i gruppen Korrektioner er primært til for at udbedre de fejl, der ofte findes i egentlige mediefiler – dårlig hvidbalance i billeder, vindstøj på lydspor osv.. I modsætning til effekter kan korrektionsværktøjerne anvendes på medieindhold (assets) i biblioteket og ikke kun på klip på tidslinjen. Når der er anvendt korrektioner i biblioteket, overføres deres fordele til alle de projekter, som anvender den forbedrede mediefil (asset). Se venligst Medieredigering: Korrektioner for detaljeret information om korrektioner og om, hvordan de anvendes.
“Effekter” er et paraplybegreb, som beskriver en bred vifte af softwareværktøjer til betjening af dine medier. Det indeholder præsentationsværktøjer som 2D Editor, stemningsændringer som Gammel film og nogle teatereffekter som f.eks. Fraktal ild, som du nok vil synes er alt for sjove til ikke at blive brugt.
På projektets tidslinje kan du anvende effekter på klip, ligesom korrektioner. Dobbeltklik på klippet for at åbne den relevante medieeditor, hvor fanen Effekter allerede er åben.
Billededitoren indeholder en tredje fane, Panorering-og-zoom, ud over Korrektioner og Effekter. Værktøjet panorering-og-zoom er et alsidigt tilbehør, som du bl.a. kan bruge til at tilføje bevægelse og drama til alle billeder med høj opløsning.