Lydskabelsesværktøj
Filmeditoren tilbyder to authoring-værktøjer, som giver dig mulighed for at skabe dine egne lydspor i stedet for kun at bruge medierne fra Biblioteket. Begge værktøjerne aktiveres ved hjælp af knapper på værktøjsbjælken oven over projektets tidslinje.
ScoreFitter er Avid Studios egen komponist. Du kan både bruge den til at skabe enkelte baggrundsspor og til at lave et helt soundtrack til din produktion. Musikklip fra ScoreFitter kan have enhver ønsket længde, og det tager kun få sekunder at præcisere og oprette dem den stil, du har valgt. I standardindstillingen findes et klip fra ScoreFitter kun i dit projekt, men du kan også gemme særlige musikvalg i dit Bibliotek, så du kan genbruge dem senere.
Knapperne ScoreFitter (under musemarkøren) og voice-over (længst til højre) lige over Projekteditorens tidslinje giver dig adgang til værktøjer, som du kan bruge til authoring af nyt lydmateriale.
Voice-over-værktøjet giver dig mulighed for at optage live materiale – stemmer eller andet – ved hjælp af en mikrofon, som er forbundet til din computer. Det bruges oftest til voice-overs og fortællerspor, men du kan optage enhver lyd, forudsat at den kan fremkaldes på kommando. Værktøjet opretter en lydfil, som automatisk importeres til Biblioteket og derefter tilføjes til dit projekt ved tidslinjemarkørens position. Klippet tilføjes til det særlige voice-over-spor og ikke til det aktuelle spor som andre medietyper.
Find mediefilen i Biblioteket
Som nævnt ovenfor oprettes der en ny mediefil i Biblioteket, hver gang du laver en voice-over, og du kan også vælge at oprette en i ScoreFitter. I begge tilfælde kommer en ny knap frem på Bibliotekets statuslinje.
Der oprettes midlertidigt en ny knap på Bibliotekets statuslinje, når en ny ScoreFitter- eller voice-over-mediefil tilføjes til Biblioteket. Klik på knappen for at finde den Biblioteksmappe, som indeholder mediefilen.
Klik på knappen for at navigere i den aktuelle placeringsfane til den mappe i Mappetræet, hvor den nye fil er gemt. Knappen henfører kun til den netop udførte handling og fjernes efter kort tid.