Tidslinjens lydfunktioner

Tidslinjens menulinjeområde indeholder, ud over funktionerne for håndtering af spor beskrevet på side Error! Bookmark not defined., også forskellige lydfunktioner.

Hovedafspilningsniveau

Oven for tidslinjesporenes menulinjer er der en indikator for hovedafspilningsniveauet. Når du ser et preview af dit projekt, viser den det samlede output fra alle sporene, som de er mixet. Ikonet expand til højre for indikatoren åbner et lille, flytbart vindue med separate niveauindikatorer for hver output-kanal samt en kontrol til hovedforstærkning til ensartet beskæring af output-niveauet.

Avid Studio image001 Tidslinjens lydfunktioner

Klik på ikonet ved siden af indikatoren for hovedafspilningsniveauet for at åbne hovedlydstyrkemenuen, hvor du kan anvende en generel lydstyrkeforstærkning på dit projekts samlede lyd-output.

Lydmixer

Lydmixermenuen kommer frem til højre for sporenes menulinjer, når du klikker på dens knap på tidslinjens værktøjsbjælke. Menuen giver dig to fade-markører for hvert tidslinjespor.

Sporniveau: Den venstre markør indstiller output-niveauet for hele sporet. Når du holder musen over markøren, vises den numeriske værdi i et lille pop-up-vindue. Standardværdien på 0dB (som du kan genindføre med ved at dobbeltklikke på markøren) betyder, at der ikke er lavet nogen generelle ændringer på den oprindelige lydstyrke for sporets klip. Hvis du klikker på det lille vindue, åbnes et redigeringsfelt, hvor du kan indtaste det ønskede niveau. Du kan også indstille det ved at trække vandret inden i det lille vindue.

Klipniveau: Den anden markør indstiller niveauet for det aktuelle klip ved tidslinjemarkørens placering. Denne markør er ikke tilgængelig, hvis der ikke er valgt nogen klip på tidslinjen. Et klips lydstyrkekurve kan styres med keyframes, hvilket beskrives nedenfor. Når du anvender keyframing, kan markøren til klipniveau oprette nye keyframes eller genplacere keyframes, der allerede eksisterer.

Avid Studio image002 Tidslinjens lydfunktioner

Når du klikker på knappen for lydmixermenuen oven over tidslinjen (L), kommer menuen frem til højre (R). Hvert spor har to markører. Den første justerer niveauet for sporets samlede lyd-output, mens den anden styrer niveauerne for det valgte klip. Den kan keyframes for at styre niveauet løbende. Det tredje ikon på hvert sport åbner Panneren.

Keyframing af lydstyrke

Et klips lydstyrke kan varieres efter ønske ved hjælp af keyframing, som giver dig mulighed for at oprette en volume envelope, som afspejler de dynamiske ændringer, du ønsker i klippet. En volume envelope vises som en grøn linje på klippet. Keyframes vises som små, firkantede “kontrolhåndtag” langs med linjen. Under afspilning følger klippets lydstyrke volume envelope-linjen, mens den glat bevæger sig fra et keyframeniveau til det næste.

Hvis der ikke er nogen keyframes på klippet, vises lydstyrkekurven som en vandret linje, der repræsenterer standardlydstyrken i klippet. For at tilføje en keyframe skal du sikre dig, at knappen redigering af lydstyrkekeyframe er valgt, og derefter klikke på klippets lydstyrkekurve. Alternativt kan du placere tidslinjemarkøren det sted, hvor du vil have en keyframe, og derefter klikke på klippets niveaumarkør. Denne metode virker også, selvom knappen redigering af keyframe ikke er valgt. I begge tilfælde kommer der et kontrolhåndtag frem på klippet. Fra nu af tilføjes en ny keyframe, hver gang du ændrer klippets lydstyrke, hvis der ikke allerede er en på den aktuelle placering. Hvis der allerede er en keyframe, opdateres dens værdi.

Redigering af lydstyrkekeyframes med musen

Aktiver knappen redigering af lydstyrkekeyframe i gruppen af knapper i højre ende af tidslinjens værktøjsbjælke for at tillade redigering af keyframes med musen. Næste gang du holder musen over et lydklips grønne lydstyrkekurve, vil kurven reagere ved at fremhæves i hvidt.

Avid Studio image003 Tidslinjens lydfunktioner

For at aktivere redigering af klippets lydstyrkekeyframe skal du klikke på knappen i den højre gruppe på tidslinjens værktøjsbjælke.

Flere forskellige muse-baserede funktioner for redigering af keyframes bliver nu tilgængelige. Før du for alvor begynder at redigere i keyframes, bør du tage dig tid til at gøre dig bekendt med kommandoerne i denne gruppe. De giver dig mulighed for hurtigt at håndtere keyframes, uden at du hele tiden behøver at rykke hen til en valgt keyframe og betjene klippets niveaumarkør.

Standardstilen i disse redigeringshandlinger for lydstyrkekeyframes prioriterer fastholdelse af sektioner med konstant klipniveau i stedet for kontinuerlige svingninger langs kurven. I tilfælde af at dette ikke giver det redigeringsresultat, du er ude efter, kan du forsøge igen ved at holde Alt-tasten nede. Dette annullerer de automatiske justeringer, som ellers ville være blevet lavet.

Indsæt en ny keyframe ved at klikke på kurven.

Lav straks et keyframefade ved at holde Ctrl nede og klikke på kurven. Dette indsætter både en ny keyframe på det sted, hvor du klikker, og endnu en, hvor lydstyrken er sat til nul. Hvis du klikker i den første halvdel af klippet, tilføjes den anden keyframe i begyndelsen for at skabe en fade-ind-effekt. Hvis du klikker i den anden halvdel af klippet, tilføjes en fade-ud-effekt ved at placere den anden keyframe i slutningen.

Lav bratte niveauændringer ved at trække vandrette sektioner mellem nabo-keyframes op eller ned. Dette skaber nogle lodrette trin på lydstyrkekurven.

Genplacer swells og fades ved at trække “ramper” (stigende eller faldende dele af kurven) sidelæns i klippet.

Genplacer kontrolhåndtag i to dimensioner til ethvert tilladt sted mellem deres nærmeste naboer (eller klippets ender). Du kan samtidig ændre både tidsindekset for keyframen og den lydstyrke i klippet, som anvendes, når afspilningen når frem til det.

Avid Studio image004 Tidslinjens lydfunktioner

Pilene i denne illustration viser musens anvendelse i keyframeredigering. Ethvert individuelt kontrolpunkt kan trækkes i alle retninger. Ramper og flade sektioner er begrænset til henholdsvis vandret og lodret bevægelse.

Slet en keyframe ved at trække den hen på en anden keyframe eller ved at trække den lodret væk fra kurven.

Indstil et lineært fade-ind eller fade-ud ved at trække et af klippets øverste hjørner vandret ind mod midten. Før du begynder, skal du være opmærksom på, at det glatte hjørne af klippet bliver til et æseløre, når du holder musen hen over det. Du kan nu trække hjørnet længere ind i klippet og derved lave et fade. Jo større du laver æseløret, desto længere bliver varigheden af fadet.

Avid Studio image005 Tidslinjens lydfunktioner

Varigheden af et fade kan redigeres med musen som vist her. Du kan også klikke på æseløret for at åbne et lille vindue, hvor du kan redigere varigheden numerisk.

Rediger et eksisterende fade ved at holde musen over den lodrette linje, der går ned fra det inderste hjørne af “æseløret”. Tjek at pilemarkøren, der peger i to retninger, kommer frem og træk derefter i kanten, som du ønsker.

Baggrundsmenuen for kontrolpunkter på lydstyrkekurven indeholder kommandoerne Tilføj keyframe, Slet keyframe og Slet alle keyframes. (Enten den første eller den anden af disse kommandoer vil blive farvet grå, da der kun kan benyttes en af dem ad gangen.)

Panneren

Med dette værktøj kan du regulere den tilsyneladende placering af lydkilden i forhold til en lytter inden for et “surround”-lyttefelt. På samme måde som værktøjet for klippets lydstyrke bruger det keyframes, som er tildelt klippet, og er derfor kun aktivt, når tidslinjemarkøren er placeret på et lydklip eller et videoklip med synkron lyd. Kurven for panning-ændringer er blå.

Avid Studio image006 Tidslinjens lydfunktioner

Det tredje ikon i hvert spor i Lydmixeren giver adgang til Panneren, hvor du kan styre placeringen af sporets lyd-output i et todimensionelt “” surround” -lytteområde.

Med henblik på tidslinjeredigering sker al panning i surround-tilstand, så du skal kun forholde dig til en enkelt udgave af Panner-funktionerne. Klip med surround-panning kan ændres til andre output-indstillinger, når redigeringen af projektet er færdig. Dette betyder, at du kun skal arbejde med et enkelt sæt af valg inden for panning for alle de formater, du med tiden vil fremstille.

Ændringer, der foretages med dette værktøj, gælder kun for det aktuelle klip. De bliver hos klippet, selvom du flytter eller kopierer det til et andet spor.

For at åbne Panneren skal du klikke på dens knap i mixermenuen på sporets menulinje. Knappen bliver grå, hvis der ikke er noget klip på sporet ud for tidslinjemarkøren. Lydkilden angives med en blå prik i et todimensionelt net. Lytteren befinder sig i midten og kigger fremad.

Udvalgsliste

Rullemenuen øverst i Panner-vinduet giver dig tre metoder til at fordele lyden mellem de seks surround-højttalere.

5.1 er den bedste almindelige indstilling til at opnå en naturlig lydgengivelse. Brug den til generelle, stemningsfulde lyde, som f.eks. gøende hunde eller passerende biler. De fem hovedhøjttalere repræsenteres af ikoner i arbejdsområdet. Den sjette, LFE-højttaleren (lav-frekvens-effekter), er for dyb til at give signaler om placering. Dens niveau i surround-mixet styres af en skyder neden for arbejdsområdet.

Midterkanal fra er den foretrukne indstilling for et musikspor, som lytteren kan fordybe sig i.

Dialogtilstand kombinerer den midterste højttaler med de to bageste. Denne kombination er god til dialog, der involverer flere talende.

Avid Studio image007 Tidslinjens lydfunktioner

Placering af klippets lyd ved hjælp af Pannerens dialogtilstand. Bemærk at ikonerne for højttalerne i de forreste hjørner er gennemsigtige for at indikere, at de ikke benyttes i denne tilstand. Med denne justering kommer sporets lyd fra tilhørerens højre side.

Arbejdsområde

Hoveddelen af Panner-vinduet afbilder skematisk et lytteområde med en typisk opstilling af højttalere. Krydsikonet i midten af området angiver tilhørerens position.

Et blåt kontrolpunkt angiver lydkildens placering. Højttalersymbolerne i kanten af arbejdsområdet angiver den mest almindelige opstilling af surround-5.1-højttalere med skærmen øverst.

Hvis du vil styre placeringen af lydkilden i én dimension, vandret eller lodret, skal du bruge skyderne, som du finder henholdsvis neden for og til højre for arbejdsområdet.

LFE-kanal: Surround understøtter en særlig subwoofer-kanal (1-tallet i 5.1) som giver dig mulighed for at styrke eller fravælge de laveste frekvenser for specialeffekter. Du kan styre LFE-forbedringen med skyderen neden under arbejdsområdet. Da øret ikke kan udpege placeringen af disse lavfrekvenslyde, gives LFE-højttaleren ikke nogen særlig placering.

Keyframe-knapper: Keyframe-knapperne nederst i menuen giver dig mulighed for at tilføje, fjerne eller navigere imellem keyframes. Symbolet Tilføj skifter automatisk til Slet, når du holder musen over en eksisterende keyframe.

Tidslinjens lydfunktioner