Indstillinger

Avid Studio corner top left Indstillinger Avid Studio border Indstillinger Avid Studio corner top right Indstillinger
Avid Studio border Indstillinger
Avid Studio spacer Indstillinger
Avid Studio spacer Indstillinger Avid Studio blue button Indstillinger Avid Studio spacer Indstillinger

Hvis du ønsker at lære mere om

Pinnacle Studio i almindelighed

Klik her for at få en liste over tilgængelige vejledninger
på vores hjemmeside (kærver internetforbindelse)

Avid Studio spacer Indstillinger
Avid Studio spacer Indstillinger
Avid Studio border Indstillinger
Avid Studio corner bottom left Indstillinger Avid Studio border Indstillinger Avid Studio corner bottom right Indstillinger

Avid Studios centrale konfigurationsvindue kaldes Kontrolmenuen. (Bemærk at den kun gælder for indstillinger i Avid Studio. Den har ikke noget at gøre med Kontrolpanelet i Microsoft Windows.)

For at begynde skal du vælge Installer Ø Kontrolpanel i hovedmenuen i Avid Studio. Når Kontrolpanelet kommer frem, skal du vælge en side fra stien i venstre side af vinduet.

Avid Studio image001 Indstillinger

Avid Studios Kontrolpanel er et centralt indstillingsvindue i programmet.

De syv sider i Kontrolpanelets indstillinger beskrives her én efter én.

Overvågningsmapper

Overvågningsmapper er mapper på et harddrev eller et andet opbevaringsmedie, som overvåges af Avid Studio. Når indholdet i en overvågningsmappe ændres, opdateres Biblioteket automatisk.

Du kan oprette så mange overvågningsmapper, som du vil, og vælge at indstille dem til kun at overvåge en slags medier (video, billede eller lyd) i stedet for standardindstillingen, hvor alle tre slags overvåges.

For at angive en mappe på din computer som overvågningsmappe skal du klikke på knappen Tilføj mappe neden under listen over overvågningsmapper og navigere hen til den mappe, som du ønsker at tilføje. For at annullere overvågningen af en mappe skal du vælge mappen på listen og klikke på knappen Fjern mappe.

Knappen Anvend ændringer får Biblioteket til at opdatere sit katalog i lyset af ændringerne i overvågningsmapperne.

Lydenhed

På denne indstillingsside finder du de parametre, der er til rådighed for enheder (som f.eks. en mikrofon), der er tilsluttet computeren. Klik på enhedens navn for at få adgang til Windows’ indstillingsvindue for enheden.

Event-postering

Meddelelser postes i dette vindue under særlige processer, som f.eks. import af flere filer. Her kan du se detaljer om et hvilket som helst problem, der måtte være opstået under disse processer.

Importer

Standardindstillingerne for Avid Studios Importør kan sættes her. Du kan dog justere eller underkende dem i Importøren, når du importerer.

Mappeindstillinger: Se eller indstil standarden for lagerplaceringerne af de importerede medier, der fysisk kopieres under importen – i modsætning til linkede importer og Bibliotekets funktion til Hurtig Import, som kun linker til eksisterende medier uden at flytte dem. Mappeplaceringerne er til at begynde med indstillet til at være brugermapperne for musik, video og billeder (Min musik o.s.v.).

Avid Studio image002 Indstillinger

Vælg en undermappetype til video på siden for Importindstillinger.

Når du har fundet og valgt den mappe, du vil have som basismappe, kan du vælge at indstille en undermappe:

·     Ingen undermappe: Med denne indstilling bliver dine importerede filer gemt i basismappen.

·     Tilpasset: Når du vælger denne mulighed, bruges teksten i Undermappens tekstboks som mappenavn for medietypen.

·     I dag: Dine importerede filer vil blive gemt i en undermappe navngivet efter dagens dato i formatet “2011-10-25”.

·     Oprettelsesdato: Hver importeret fil gemmes i en undermappe navngivet efter mediets oprettelsesdato i samme format som ovenfor. Hvis flere medieelementer importeres som del af en enkelt importproces, kan dette medføre oprettelse eller opdatering af flere undermapper.

·     Nuværende måned: Denne indstilling svarer til indstillingen I dag, men uden dage, f.eks. “2011-10”.

Scenegenkendelse: Denne indstiller standarden for genkendelsesmetoden for scenegenkendelse.

Stop-motion: Denne indstiller standarden for importmetoden for de frames, du optager med funktionen Stop-motion.

Preview

Disse indstillinger påvirker fremstillingen/visningen af videoer.

Kvalitet: Disse indstillinger styrer kvaliteten af previews af videoer i hele programmet.

·     Bedst giver previews i fuld opløsning – den opløsning som projektet til sidst eksporteres i. Med denne indstilling kan nogle frames blive sprunget over på langsommere computere.

·     Afbalanceret: Med denne indstilling, som anbefales til almindelig brug, bliver visse optimeringer af kvaliteten udeladt for at få et hurtigere preview. I de fleste tilfælde er forskellen nærmest umærkelig.

·     Hurtigste afspilning: Dette preview optimerer effektiviteten af databehandlingen, og det kan derfor være praktisk på en langsom computer.

Optimering af baggrundsafspilning: Hvis denne indstilling er aktiv (standard), renderer Avid Studio alle real-time-effekter og -overgange. Renderingens forløb vises på en tidsskala med farverne gul (“endnu ikke renderet”) og grøn (“renderes nu”). Farverne forsvinder, så snart renderingen er færdig.

Hvis denne indstilling ikke er aktiv, vises de gule og grønne markeringer ikke, og alle effekter afspilles i real-time. Dette kan dog resultere i forringet afspilningskvalitet (manglende frames, “rykvis” afspilning), hvis effekternes antal og kompleksitet overstiger computerens tilgængelige databehandlingskapacitet.

Render under afspilning: Når indstillingen Automatisk anvendes, beslutter programmet på baggrund af computerinformation, hvorvidt real-time-rendering kan udføres under afspilning. Når indstillingen Slå fra benyttes, deaktiveres real-time-renderingen under afspilning, men genoptages når afspilningen er afsluttet.

Fuldskærmsvisning af previews slået til: Vælg den computermonitor (hvis der er mere end en tilgængelig), som du vil se previews i fuld skærm på.

·     Vis eksternt preview slået til: Vælg fra en liste af tilgængelige enheder og signal-outputs.

·     Standard for eksternt preview: Vælg TV-standarden for den tilsluttede videomonitor.

Projektindstillinger

På denne side i Avid Studios Kontrolpanel kan du vælge dine standardindstillinger for nye projekter, titler og overgange.

Nyt filmprojektformat: Vælg en opløsning (som f.eks. PAL eller HD 1920×1080), som derefter anvendes som standard for hver ny tidslinje, du opretter. Alternativt kan du lade det først klip, der er placeret på tidslinjen, definere formatet for projektet med indstillingen Vælg format ud fra det først tilføjede klip i projektet. Formatet for den aktuelle tidslinje kan ændres når som helst under redigeringen ved hjælp af tidslinjeindstillingerne øverst til venstre i tidslinjens værktøjsbjælke.

Standardvarigheder: Indstil standardvarighederne for titler, billeder og overgange første gang de kommer op på tidslinjen. (Når de først er der, kan kliplængden naturligvis beskæres som ønsket.)

Zoomskala: Når denne indstilling er valgt, kan du trække vandret i tidsskalaen for at zoome ind og ud på tidslinjen. I denne tilstand skal du trække direkte i tidslinjemarkørens håndtag for at spole eller genplacere afspilningslinjen. Når zoomskala er slået fra, kan du klikke hvor som helst på skalaen for at flytte afspilningslinjen. I begge tilfælde kan du også zoome ind eller ud ved hjælp af:

·     tasterne Plus og Minus på det numeriske tastatur,

·     Navigatøren nederst på tidslinjen eller

·     scroll-bjælkerne under dine previews.

Lagerplaceringer

Denne side giver dig mulighed for at indstille, hvor du vil gemme de medier og projekter, som du laver i Avid Studio. Du kan angive placeringerne enkeltvis for:

·     Filmprojekter

·     Disc-projekter

·     Titler

·     Menuer

·     Renderingsfiler (midlertidige filer som produceres under rendering af komponenter, der kræver intensiv databehandling, som f.eks. videoeffekter).

Ændringerne gælder kun for filer, der oprettes efter din ændring af lagerplacering. Eksisterende filer forbliver på deres aktuelle placering.

Slet renderingsfiler: Du kan slette renderingsfiler for at spare plads uden at skulle bekymre dig om at miste data permanent. Filerne genskabes dog næste gang dit projekt har brug for at blive renderet.

Indstillinger