Søg efter medier
Når du vælger Søg efter medier i menuen Importer Fra, kommer en hierarkisk opbygget mappevisning frem, som minder om den i Computer. Udvidelsen og sammenklapningen af mapper virker som normalt, og det samme gælder Plus- og Minus- tasterne som genveje.
Eftersom du søger i mapper og ikke i filer, vises mediefilerne i mapperne ikke. Der kommer en afkrydsningsboks frem ved siden af hvert navn i mappetræet, og tre rullemenuer tilbydes på værktøjsbjælken nederst. Disse lister tilbyder en menu af filtyper til importering i hver af kategorierne: Video, Billede og Lyd.) I standardindstillingen er alle filendelser i menuen valgt, og derfor inkluderes alle tilstedeværende filtyper i importprocessen. Fravælg filendelserne på de filtyper, som du ikke ønsker at importere.
Marker alle de mapper, som du vil importere mediefiler fra, for at begynde importeringen. Hvis du vil, kan du bruge listen over filtyper, som beskrevet ovenfor, til at indsnævre mængden af indgående filer.
Klik på knappen Søg og Importer nederst i vinduet for at begynde importprocessen, når du har foretaget dine valg. Dette vil importere alle filer af de valgte typer i de valgte stier.