Overgange

En Overgang er en specialeffekt, som letter – eller understreger – overgangen fra et klip til det næste. Fades, wipes og opløsninger er almindelige former for overgange. Andre er mere eksotiske, og mange indholder raffineret 3D-geometri til beregning af de animerede sekvenser.

Avid Studio image001 Overgange

Oprettelse af en overgang med standard fade-in ved ” tilbagefoldning” af klippets øverste venstre hjørne.

Der kan tilføjes to overgange til hvert klip: én til begyndelsen og én til slutningen. Et nyoprettet klip på tidslinjen har hverken den ene eller den anden. Et klip begynder med et brat snit i den første frame. Når den slutter, skiftes der lige så brat til næste klip (eller sort).

Avid Studio tilbyder en bred vifte af overgange til at blødegøre, pynte eller dramatisere skiftet fra et klip til et andet.

Lav en overgang

Den simpleste måde at lave en overgang på er at klikke i klippets øverste venstre hjørne og “folde hjørnet tilbage”. Dette skaber en fade-in. Jo større du gør folden, desto længere vil overgangen vare. Du skaber en fade-out effekt med den tilsvarende handling i klippets øverste højre hjørne.

Du kan også tilføje overgange til tidslinjen fra deres afsnit i biblioteket (under Kreative elementer) Når du finder en, som du vil have, kan du trække den hen på et tidslinjeklip. Hvis du trækker overgangen hen på begyndelsen eller slutningen af klippet, kan du markere længden af den og slippe den på den rigtige placering med en enkelt handling. Hvis der allerede findes en overgang i den valgte ende af klippet, erstattes den af den nye.

Avid Studio image002 Overgange

En overgang er trukket hen på projektets tidslinje.

Du kan desuden indsætte en overgang ved at bruge kommandoen Send til tidslinje i pop-up menuen for mediefiler i Filmeditorens kompakte biblioteksvisning, eller du kan bruge knappen Send til tidslinje i tilstanden Kilde på afspilleren. Overgangen tilføjes til klippet på standardsporet ved afspilningslinjen.

Avid Studio image003 Overgange

Overgangstyper

Hvis tilstanden Magnetisk snapping er slået til, ændres overgangens varighed “med et snuptag” til standardvarigheden, som er defineret i Avid Studios Kontrolpanel Projektindstillinger (med ét sekund som standard). Du kan stadig ved at trække vælge en hvilken som helst varighed uden for indfangningsrækkevidden.

En fade-out overgang anvendes i tilstanden Krusning eller Indsæt, hvor der skabes et overlap ved at skubbe det højre klip og alle dets naboer en lille smule til venstre. Denne opførsel sparer dig for at skulle udvide det venstre klip mod højre for at oprette overgangen, hvilket ellers kunne resultere i overtrimning. Dog kan der komme et brud i synkroniseringen med andre spor, når klippene til højre skubbes, og du kan derfor være nødt til at ændre denne.

En fade-in overgang anvendes på overskrivnings-manér. Du risikerer ingen synkroniseringsproblemer, men der kan opstå overtrimning af klippene til venstre.

For at bytte om på fade-in og fade-out opførsel skal du holde Alt-tasten nede, mens du trækker og trimmer.

For at anvende en overgang på flere markerede klip skal du holde Shift-tasten nede, mens du trækker en overgang fra biblioteket hen på et af de markerede klip. Den placering på klippet, hvor du slipper overgangen, bestemmer, om overgangen skal placeres i begyndelsen eller slutningen af hvert af de markerede klip. Den varighed, som du trækker frem for overgangen på målklippet, bliver brugt på alle de oprettede overgange. Overgangen anvendes ikke på klip, der er kortere end den overgang, du laver.

Hvis du ønsker at bevare synkroniseringen af sporene ved indsættelse af overgange i slutpositionen, skal du bruge denne multi-anvend-funktion for at tilføje den samme overgang én gang på hvert spor. Eftersom alle spor påvirkes på samme måde, vil de forblive synkroniserede.

Når et fade-in følger et fade-out, kaldes resultatet et “fade gennem sort”. Klippet til venstre fader helt ud, og klippet til højre fader helt ind. Det er ikke nødvendigt at efterlade et mellemrum på én frame mellem klippene.

Erstatning af en overgang

Markér den overgang, du ønsker, og træk den hen på den eksisterende overgang. Dette erstatter animationen af overgangen, mens den oprindelige type (indgang eller udgang) og varighed bibeholdes.

Justering af overgange

Varigheden af overgange kan justeres på samme måde som for klip. Bemærk justeringsmarkøren, når musemarkøren er placeret i nærheden af den lodrette side af overgangsrektanglet. Brug denne til at ændre varigheden af din overgang.

Som sædvanlig anvender fade-out tilstanden Indsæt under justering, mens fade-in justeres i Overskriv. Hold Alt nede, mens du justerer for at vende denne funktion.

Du kan justere en overgang, så den har en varighed på nul og derved slette den helt. En anden mulighed er at benytte Overgang Ø Fjern i overgangens pop-up menu. Skubbetilstanden bruges også her til fade-out, overskrivning til fade-in og Alt-tasten til ombytning af standardindstillingerne.

Hvis du vil indstille en overgangs varighed numerisk, skal du klikke på varighedsfeltet, der kommer frem, når du holder musemarkøren oven over overgangsrektanglet. (Zoom ind på tidslinjen for at forstørre “overgangsfoldens” skærmbredde, hvis feltet ikke kommer frem.) Ved at klikke på feltet aktiverer du på-stedet-redigering, som giver dig mulighed for at indtaste en varighed via tastaturet.

Pop-up menuen for overgange

Redigér: Denne kommando åbner et pop-up vindue med den basale overgangseditor, hvor overgangens varighed kan indstilles.

Avid Studio image004 Overgange

Basale overgangseditor

Hvis det er en overgang, der giver mulighed for en tilpasningseditor til indstilling af særlige egenskaber, kan du få adgang til denne ved at klikke på knappen Redigér i den basale overgangseditor.

For nogle overgange har du adgang til afkrydsningsboksen Omvendt rækkefølge, som vender overgangens animation om.

Kopiér: Denne kommando anbringer overgangen på Clipboardet sammen med dens type (fade-in, fade-out) og dens varighed. Overgangen bibeholder disse egenskaber, når den sættes ind. Det er derfor ikke muligt at indsætte fade-in som fade-out og omvendt.

For at indsætte overgangen på et bestemt klip skal du vælge Sæt ind i klippets pop-up menu.

For at indsætte overgangen i alle markerede klip skal du vælge Sæt ind i pop-up menuen for et markeret klip eller for et tomt område på tidslinjen, eller blot trykke Ctrl+V.

Fjern: Denne kommando sletter en overgang. Fade-in overgange fjernes uden videre. Hvis du fjerner en fade-out overgang, skubbes klip, der ligger til højre, endnu længere mod højre svarende til overgangens varighed. Dette kan forårsage tab af synkronisering med andre spor.

Overgange