Samlinger

For biblioteket er en Samling blot en tilfældig gruppering af mediefiler – en mængde bibliotekselementer uden ordnende princip. Der kan sikkert være en god grund til at samle særlige filer i en bestemt samling, men biblioteket behøver ikke nødvendigvis at kende til den. I en samling kan en hvilken som helst mediefil ligge lige ved siden af alle andre.

En særlig samling med navnet Senest importeret opdateres automatisk efter hver importeringshandling for at vise de tilføjede medier. Umiddelbart efter importering kan du gå ind i denne samling og begynde at arbejde med det nye materiale.

En anden automatisk oprettet samling er Seneste Smart-kreation, som lagrer de medier, du har valgt i din sidste SmartSlide- eller SmartMovie-produktion.

Samlingsoperationer

For at oprette en ny samling skal du klikke på ikonet i statuslinjen for niveauet Samlinger og skrive et navn i tekstfeltet. Afslut processen ved at trykke på Enter. Alternativt kan du vælge Tilføj til samling Ø Opret ny samling fra enhver mediefils pop-up menu.

Avid Studio image001 Samlinger

Knappen Tilføj samling er yderst til højre i menulinjen for Samlinger.

Styring af samlinger I alle samlingers pop-up menu er der kommandoer for omdøbning eller sletning af samlingen samt en kommando, der opretter en undersamling, som placeres inde i den hovedsamlingen.

Træk og slip: Samlinger kan ordnes med musen i mappetræet Når du trækker en samling hen til en anden samling og slipper den, bliver den til en undersamling.

Vis samlede mediefiler

Når du trykker på en samlings navn, vises den i browseren.

Der er en vigtig forskel mellem browserens oversigt over samlinger og over alle andre kategorier: Råmaterialet i enhver undersamling bliver visuelt blandet med filerne i den valgte samling, men bliver ikke underinddelt.

En særlig funktion i browseren gør det dog lettere for dig at holde styr på råmaterialet, når du gennemser en samling, også selvom du ikke er lige så systematisk som en robot. Når du bevæger musemarkøren hen over en mediefil på listen, vil de samlinger, den er en del af, “lyse op” i mappetræet.

Behandling af det samlede råmateriale

Disse handlinger kan udføres fra pop-up menuen i enhver fil fra en samling. For at udføre dem på en gruppe filer skal du først vælge dem ved hjælp af musen (brug Ctrl-klik og Shift-klik for at vælge så mange, du har brug for) eller ved at trække en ramme rundt om filerne. Højrekik inden for det udvalgt område for at komme til pop-up menuen.

Føj til samling: Vælg en samling i undermenuen Tilføj til samling for at tilføje det udvalgte element/elementer. Alternativt kan du trække samlingen hen til den samling, hvor du vil lægge den ind.

Fjern fra samling: Kommandoen Fjern sletter elementet (eller elementerne) fra samlingen. Som sædvanlig i biblioteket bliver de originale mediefiler ikke påvirket, så når du fjerner en video eller en anden fil fra en samling i biblioteket, vil dette hverken slette mediefilen fra din harddisk eller fra filtype-kategorien.

Samlinger